RÅDGIVNING

Gennem flere år har jeg arbejdet passioneret med kunsthåndværk og design, både som formgiver, men også som underviser og formidler af området. Det har givet mange erfaringer med de udfordringer, man møder i hverdagen som iværksætter, kunsthåndværker og designer.

Læs mere om hvad jeg kan tilbyde indenfor rådgivning, kommunikation og formidling af feltet.
Hvis du har lyst til at tage en uforpligtende snak om, hvordan vores samarbejde kan se ud, er du velkommen til at kontakte mig her

RÅDGIVNING OG FORMIDLING AF KUNSTHÅNDVÆRK OG DESIGN

Jeg rådgiver i idé-og konceptudvikling inden for formgivning, og kan hjælpe dig med at lægge strategier for din produktions- og forretningsudvikling.

Måske har du brug for at få styr på tanker om nye veje, finde samarbejdspartnere eller danne et overblik over din praksis. Jeg kan sætte struktur på dine ideer, og sammen laver vi en plan for, hvor du vil hen med din virksomhed som kunsthåndværker og designer.

Har du brug for en rådgiver til møder med samarbejdspartnere eller virksomheder, stiller jeg de svære spørgsmål og noterer de vigtige pointer, så vi bagefter kan drøfte den videre udvikling i projektet.

Hvis du skal lave en udstilling, stor som lille, men mangler én at sparre med i forhold til det konceptuelle, iscenesættelsen eller finansiering, så hjælper jeg også gerne med det. Måske har du også brug for nye vinkler på dine fondssøgninger og budgetter.

STYRK DIN DIGITALE TILSTEDEVÆRELSE

I dag er det altafgørende at være meget synlig på digitale platforme, for at komme frem i søgninger på nettet, og skille sig ud i de store mængder af information, vi hver dag bliver eksponeret for. Det kræver viden og strategier, men ikke mindst tid.

Jeg har fået en certificering som digital koordinator med henblik på styrke formidlingen af dansk kunsthåndværk og design digitalt. Fremover vil jeg derfor kunne hjælpe med udvikling af strategier indenfor digital markedsføring, herunder SEO, SEM, SoMe og e-mail marketing… og hvad betyder det så?

Det betyder, at jeg kan hjælpe dig med at få din profil til at stå frem og optimere din digitale tilstedeværelse, så folk får øje på lige netop din profil på sociale medier og i søgninger på nettet. Jeg kan skabe struktur og indhold til dine digitale platforme, SoMe og din hjemmeside, eller blot rette dit eksisterende indhold til, så du står skarpere i formidlingen af dine produkter og din profil. Jeg har fokus på at skabe målrettet og engagerende indhold, der kan gøre en forskel til dine forskellige marketingskanaler, og tror på en ærlig og enkel kommunikation, hvor jeg kan hjælpe dig med at transformere komplekst ind­hold til klare budskaber. Jeg løser alle opgaver med respekt for dit arbejde og med dig i centrum.

 

UNDERVISNING

Jeg underviser i idé-og konceptudvikling indenfor Materiel kultur.
Materiel kultur handler om at undersøge forholdet mellem mennesker, rum og materialitet.
I undervisningsforløb udforsker de studerende typisk hvordan genstande betyder noget for nogen, og hvordan ting kan have meget forskellige betydninger for forskellige mennesker.
De studerende bliver introduceret til udvalgt teori om materiel kultur og laver forskellig former for research af genstandes betydning, og får derigennem fornyet forståelse for relationen mellem genstande, rum og mennesker.

Jeg tilbyder undervisningsforløb, workshops og talks der kan tilpasses større eller mindre grupper, temaer og interesseområder.

#undervisning #rådgivning #formidling #ideudvikling #konceptudvikling #formgivning #forretningsudvikling #konceptudvikling #fondssøgning #budget #seo #SoMe #danskkunsthåndværk #godthåndværk #udstillinger #events #talks #danskkunsthåndværkogdesign #smykkernesby #kjøbenhavnsguldsmedelaug #guidettur #guidedeture #kunst #gallerier #værksteder #smykker #endronningværdig #digitalkoordinator #kunsthåndværkere #designere #digitaletilstedeværelse #digitalestrategier