Select Page

GUIDEDE TURE

Kom med mig ud på spændende besøg i værksteder, gallerier og i butikker, når Kjøbenhavns Guldsmedelaug arrangerer Smykkernes by i løbet af efteråret.

Se den første række af mine guidede ture nedenfor.

Designed by_MaxDanger_Weight of the world on our shoulders fair, Foto by goldsmithsfair_Guidet tur 1 af Christina Bizzarro

TUR No 1.

Oplev fire forskellige gruppeudstillinger med stærke fortællinger under smykkernes by. På turen tager vi forbi Emquies-Holsteins hyggelige værkstedbutik, dernæst til værkstedsfælleskabet i Naboløs og videre til Kasia Gasparskis butik og til sidst slutter vi ved smykkegalleriet Goldfingers. Alle arbejder med smykker, der forholder sig fortolkende til temaet ”En dronning værdig”.

Fredag 27/9 kl. 11.00-13.00

TUR No 2.

På denne tur kommer vi vidt omkring i smykkernes by. Ved Kongens Have ligger en perlerække af guld-og sølvsmede. Vi starter med en gruppeudstilling der viser eksperimentelle smykker i Jørgen Carlo Larsens Pavillon, og derefter besøger vi Else Nicolai Hansens ”sølvpavillion”, smykkebutikken NO.99 og til sidst Guldsmeden i Gl. Mønt.

Fredag den 27/9 kl. kl. 14.30-16.30

Æske: For the Queen, Lavet af: Else Nicolai Hansen, Foto af: Else Nicolai Hansen, Guidet Tur 2 af Christina Bizzarro
Broche: "Elsker, Elsker ikke", af Kim Buck 2007, Foto: Anders Sune Berg, Guidet tur 3 af Christina Bizzarro

TUR No 3.

Turen er et sandt overflødighedshorn af guldsmede og kunstnere, der udstiller under smykkernes by på tre forskellige smykkegallerier med et bredt udvalg af smykker og objekter. Kom med til galleri bærbart ved Trine Trier, The Most Secret Gallery ved Kim Buck og til Mette Saabyes forgyldte butik.

Lørdag 28/9 kl. 11.00-13.00

TUR No 4.

Turen starter med en spændende gruppeudstilling hos Bodil Binner. Herefter drager vi videre til eventyrlige smykker hos Kongelig Hofleverandør A. Dragsted.

I Bredgade besøger vi endnu en gruppeudstilling hos Lars Glad, og længere nede af gaden udstilles storslået sølvtøj i galleri MONTAN. Kom med og oplev bredden indenfor smykkekunst og sølvtøj.

Lørdag den 28/9 kl. 14.00 -16.00

Korpus af Yuki Ferdinandsen og Carsten From Andersen, repræsenteret af Galleri MONTAN, Foto af Anders Bøggild, Guidet tur 4 af Christina Bizzarro